Bergs Potter - håndlavede krukker som dine planter og dit øje vil elske
Hos Studio Holdbar har vi ledt længe efter smukke krukker i høj kvalitet, som planter trives i. Dem har vi fundet hos Bergs Potter, som samtidig har et stort fokus på bæredygtighed.
Hvis planter kunne tale ville de fortælle, at de har det allerbedst i gode lerpotter. Her kan rødderne ånde, og leret holde godt på fugten. Netop dette har det danske brand Bergs Potter specialiseret sig i.
Bergs Potter blev grundlagt i 1942, hvor Victor Berg arvede en keramikbutik på Rantzausgade i København. Victor ville under krigens mørke bringe liv og glæde ind i københavnernes liv. Derfor begyndte han at sælge en kombination af keramik og friske blomster. I dag - 75 år senere - videreføres Bergs Potter af 3. generation i Bergs Potter bliver stadig med nænsomhed skabt i Toscana, og potterne lever stadig fra én generation til den næste.
Bæredygtighed tænkes ind i alle faser af Berg Potters produktion. De bruger det bedst certificerede italienske kvalitetsler - Galestro, med høj densitet. Det gør krukkerne modstandsdygtige over for frost uden brugen af skadelige tilsætningsstoffer, tillader luft til rødderne og bevarer samtidig fugt på grund af lerets høje kvalitet, hvilket giver planterne de optimale vækstbetingelser.
Potterne brændes ved cirka 1.000⁰C og dyppes derefter i vand for at udvande salte og undgå en for porøs overflade. Bergs Potter bruger aldrig kemikalier til overfladeforsegling. Da de har valgt at bruge ler af høj kvalitet og en langsom brændingsproces er deres terrakotta-krukker helt rå og naturlige. Deres rå terrakotta potter er derfor beregnet til både indendørs og udendørs brug samt til spiselige og ikke-spiselige planter. Deres glaserede produkter er på nuværende tidspunkt ikke godkendte til fødevarer. Bergs Potter bruger svanemærkede produkter så ofte som mulig.
Hos Bergs Potter ønsker de at støtte det gamle, traditionelle håndværk, der er blevet videregivet fra generation til generation i Toscana. Alle deres rå terrakotta-produkter laves derfor i små familieejede pottemagerværksteder. De støtter lokale produktioner for at bevare en værdsat lokal handel og værne om en ældgammel håndværkstradition.
Bergs Potter fokuserer på kvalitet i alle aspekter af det, de laver, og deres produkter er skabt til at holde i generationer, hvis de bliver behandlet ordentligt. De bestræber sig på at undgå, at deres kollektioner og produkter bliver trend bårne. I stedet koncentrerer de sig om at udvikle og designe klassikere, der holder i årtier.