Artikel: Anbefalinger til Bornholm - magiske steder jeg bliver ved med at komme tilbage til

Anbefalinger til Bornholm - magiske steder jeg bliver ved med at komme tilbage til
Her er mine personlige anbefalinger til Bornholm efter 13 somre med familien på øen.
Bornholm har en særlig plads hos mig. Ikke kun privat, men også professionelt.
Da jeg startede Studio Holdbar, var det faktisk keramik fra bornholmske keramikere, der var de første produkter på hylderne. Øen har en helt særlig tradition for kunsthåndværk, keramik og små, passionerede producenter – noget jeg finder enorm inspiration i. Bornholm er den første World Craft Region i Europa og uddanner nogle af de dygtigste keramikere og glaspustere på The Royal Danish Academy i Nexø.
Jeg vil gerne dele de steder på Bornholm, jeg bliver ved med at vende tilbage til år efter år. Til mad, natur, kultur og keramik for både store og små.
Håber du kan bruge mine anbefalinger og tips.
NATUR OG STRAND
Der er meget smuk natur på Bornholm, men jeg vil særligt fremhæve:
- Døndalen, Gudhjem: Smuk sprækkedal med næsten urskovsagtig bevoksning og et af Danmarks højeste vandfald
- Opalsøen + Krystalsøen
- Salomons kapel, Allinge: Smukkeste vandretur og klippeklatring for børn mod Hammerodde fyr og Hammer Havn
- Lilleborg, Almindingen
- Gåtur ad kyststien fra Svaneke mod Listed: Start ved den lille, let skjulte bådehavn i Svaneke
- Kultippen, syd for Hasle: Et unikt naturområde. Minder lidt om et månelandskab, da der ingen vegetation er, hvilket skyldes svovl i jorden fra tidligere produktion af kul
- Solnedgang i Sandvig mod Hammerodde Fyr
- Lækre strande finder du på Balka og Dueodde, samt ved Sandkaas hvor du kan få frokost og snacks hos Sandkaas Strandbar.
MAD
- Kalas Bornholm, Sandvig: Verdens bedste is, tør jeg godt tillade mig at sige. Fineste sted omgivet af klipper og en lille strand, hvor børnene kan finde slebne glasskår.
- Brødre bageri, Tejn: God kaffe, fantastisk bagværk og en citrontærte, der smager himmelsk
- Melsted Badehotel: Spis middag på terrassen med havudsigt
-
Pilegaard Cideri, Allinge: Den nyeste tilføjelse til min liste. Æblecider lavet lokalt på Bornholm. Besøg deres økologiske æbleplantage, gårdbutik og ciderbar
- Sydøst for Paradis, Svaneke: Den hyggeligste lille strand med strandcafé, hvor du kan købe morgenmad eller frokost og spise i vandkanten. Drinks om aftenen. Der er også jævnligt live musik om aftenen. En sand lille perle
- Bolschekogeriet Svaneke Bolscher, Svaneke: Her kan du følge produktionen af bolscher fra start til slut
- Svaneke Brød, Svaneke: De serverer god kaffe, surdejsbrød, kanelsnegle, croissanter mm. i højeste kvalitet
- Sandkaas Strandbar: Et af de steder, hvor tempoet automatisk sænker sig. Tilbyder morgenmad og frokost. Hyggelig sandstrand.
MUSIK (mine børn har været med fra de var 6 og 9 år - de synes, det var fantastisk)
-
Gæstgiveren, Allinge: De formår at skrue et virkelig godt musikprogram sammen med store danske navne - koncerterne bliver hurtigt udsolgt, så hold øje og vær hurtig til at booke
-
Smedjen, Tejn: De har et fint musikprogram, og der er foodtrucks, så maden også kan spises her.
SÆRLIGT FOR BØRN
- Bornholms Rovfugleshow, Rønne: Kom tæt på de store rovfugle. Imponerende formidling og en oplevelse for alle.
-
Medstedgaard, Melsted: Her kan du nusse kaniner og kattekillinger, og nærstudere traktorer og maskiner.
ANBEFALINGER - KERAMIK OG GLAS
På Bornholm uddannes nogle af de dygtigste keramikere og glaspustere på 'Crafts in Glass and Ceramics' på The Royal Danish Academy i Nexø. Bornholm er den første World Craft Region i Europa.
- Forma Nexø - et must for alle med interesse for keramik og kunsthåndværk. Hos Forma Nexø finder du blandt keramik fra Anette Leegaard Fuhlendorff som jeg er så heldig at forhandle hos Studio Holdbar
- Hjorts Fabrik, Rønne: Et kig ind i Bornholms keramik historie
- Lov i Listed: Smuk keramik i stentøj kendt fra blandt andet restaurant Kadeau og Nordlandet. Åbner dørene i udvalgte weekender
- Postgade 21, Svaneke
- Baltic Sea Glass, Gudhjem: Åbent glaspusteri, hvor der både pustes smukke vandglas, vaser og unika. Et udvalg af glassene finder du hos Studio Holdbar.
- Hej Design, Rønne: Lav din egen keramik. Keramikoplevelser for både børn og voksne. En virkelig skøn oplevelse
- Matter - House of craft, Nexø. Åbent glas- og keramikværksted med stor tilhørende butik med keramik fra Oh Oak og glas fra Maj-Britt Zelmer Olsen
Keramik og glas fra Bornholm hos Studio Holdbar
Hos Studio Holdbar kan du købe glas og keramik, som håndlaves på Bornholm: Mundblæst glas fra Baltic Sea Glass, keramik fra Anette Leegaard Fuhlendorff og keramik fra Trine Hoppe Studio.
Derudover kan du hos Studio Holdbar købe håndlavet keramik fra blandt andre Anna Bystrup og Tinne Maria Andersen, som er uddannede keramikere fra Bornholm.


































































