Bergs Potter

Smuk håndlavet lerkrukke "Københavner potten" - uglaseret, grå

100 kr 150 kr

Den ikoniske Københavner krukke en den klassiske Raw Grå terrakotta. Der er drænhul i bunden af potten og underskål hører med. 

Hos Studio Holdbar har vi ledt længe efter smukke krukker i høj kvalitet, som planter trives i. Dem har vi fundet hos Bergs Potter. Hver enkelt krukke er håndlavet og har et tidsløst og enkelt design. 

BEMÆRK: Der er små mørke prikker på krukken i varierende omfang - det ses også på modelbilledet i mindre grad, men der kan være endnu flere prikker end på modelbilledet. Prikkerne skabes under brændingen af potterne, og er en del af charmen ved de håndlavede krukker.

Krukkerne er lavet af terrakotta-ler. Da krukkerne ikke er glaseret, bliver de mørkere og patinerer over tid. Særligt når planterne vandes og krukkerne suger fugten derfra, bliver de mørkere.

Størrelse (udvendige mål): diameter 17 cm og højde 14 cm.

Fås også med grøn glasur eller gul glasur.

Materiale: Terrakotta-ler.

Historien bag krukken

Københavner potten, også kaldet Slotspotten, er inspireret af en oprindelig potte lavet på Fredensborg slot fra 1860. Københavner potten bliver i dag lavet af pottemagere i en lille landsby nær Lucca i Toscana.

Bergs Potter er en dansk, familiedrevet virksomhed, som laver de fineste potter til planter. Hver og én er håndlavet, glaseret i hånden og har et tidsløst og enkelt design. 

Bæredygtighed tænkes ind i alle faser af Berg Potters produktion. De bruger det bedst certificerede italienske kvalitetsler - Galestro, med høj densitet. Det gør krukkerne modstandsdygtige over for frost uden brugen af skadelige tilsætningsstoffer, tillader luft til rødderne og bevarer samtidig fugt på grund af lerets høje kvalitet, hvilket giver planterne de optimale vækstbetingelser.

Potterne brændes ved cirka 1000⁰C og dyppes derefter i vand for at udvande salte og undgå en for porøs overflade. Bergs Potter bruger aldrig kemikalier til overfladeforsegling. Da de har valgt at bruge ler af høj kvalitet og en langsom brændingsproces er deres terrakotta-krukker helt rå og naturlige. Deres rå terrakotta potter er derfor beregnet til både indendørs og udendørs brug samt til spiselige og ikke-spiselige planter. Deres glaserede produkter er på nuværende tidspunkt ikke godkendte til fødevarer. 

Hos Bergs Potter ønsker de at støtte det gamle, traditionelle håndværk, der er blevet videregivet fra generation til generation i Toscana. Alle deres rå terrakotta-produkter laves derfor i små familieejede pottemagerværksteder. De støtter lokale produktioner for at bevare en værdsat lokal handel og værne om en ældgammel
håndværkstradition.

Bergs Potter fokuserer på kvalitet i alle aspekter af det, de laver, og deres produkter er skabt til at holde i generationer, hvis de bliver behandlet ordentligt. De
bestræber sig på at undgå at deres kollektioner og produkter bliver trend bårne. I stedet koncentrerer de sig om at udvikle og designe klassikere, der holder i årtier.

You may also like

Recently viewed